skam
41skamlæbe — skam|læ|be sb., n, r, rne …
42skamløs — skam|løs adj., t, e …
43skamme — skam|me vb., r, de, t; skamme sig; skamme nogen ud …
44skammekrog — skam|me|krog sb., en, e, ene; sætte i skammekrogen …
45skammel — skam|mel sb., skamlen, skamler, skamlerne …
46skammelig — skam|me|lig adj., t, e, som adv. også uden t, fx hunden er skammelig(t) forsømt (jf. § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig) (ærgerlig; forkastelig) …
47skamplet — skam|plet sb., ten, ter, terne …
48skamride — skam|ri|de vb., r, skamred, skamredet (foran fælleskønsord skamreden el. skamredet), skamredne (jf. §31 34) (ride en hest overdrevent hårdt; bruge i overdreven grad); en skamreden el. skamredet hest; et skamredet eksempel; skamredne argumenter …
49skamros — skam|ros sb., en (overdreven ros) …
50skamrose — skam|ro|se vb., r, skamroste, skamrost (rose overdrevent) …
