sætte noget
1tvætte — verb., r, de, t tvætte noget = vaske; tvætte sine hænder; den plet får han aldrig tvættet af sit gode navn …
2anstifte — an|stif|te vb., r, de, t (iværksætte noget uønsket); anstifte en brand …
3indfatte — ind|fat|te vb., r, de, t (indsætte noget i en ramme); en ring med indfattet perle …
4indfælde — ind|fæl|de vb., r, de, t (indsætte noget i en overflade som udsmykning e.l.) …
5kvantificere — kvan|ti|fi|ce|re vb., r, de, t (omsætte noget til målelige størrelser) …
6opsættelse — op|sæt|tel|se sb., n, r, rne (det at sætte noget op; udskydelse) …
7§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… …
8§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… …
9§ 59. Replikgengivelse — (1) REPLIKTEGN Replikker, direkte tale, kan gengives med replikstreg (talestreg) eller anførselstegn eller uden brug af særlige repliktegn: Er De kommet noget til? spurgte betjenten. »Er De kommet noget til?« spurgte betjenten. Er De kommet noget …
10§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma …
