optræk
1optræk — op|træk sb., ket, optræk, kene, i sms. optræks , fx optræksnøgle; der var optræk til ballade; bilen har et godt optræk; han er lidt sløv i optrækket …
2optr̀čati — (što, koga, oko koga) svrš. 〈prez. òptrčīm, pril. pr. āvši, prid. trp. ȍptrčān〉, {{c=1}}v. {{ref}}optrčavati{{/ref}} …
3optræning — op|træ|ning sb., en, er, erne, i sms. optrænings , fx optræningscenter …
4optrævle — op|træv|le (el. optrevle) vb., r, de, t; optrævle en smuglerbande; optrævle strikketøj …
5optrævling — op|træv|ling (el. optrevling) sb., en, er, erne, i sms. optrævlings , fx optrævlingsarbejde …
6optræk — der er o. til scoring: udtalelse kort efter flere store målchancer …
7optræde — op|træ|de vb., r, optrådte, optrådt …
8optræne — op|træ|ne vb., r, de, t …
9optræden — op|træ|den sb. (fk.), er, erne …
10optrække — op|træk|ke vb., r, optrak, optrukket (foran fælleskønsord optrukken el. optrukket), optrukne (jf. §31 34); en optrukken el. optrukket flaske; et optrukket ur; optrukne streger …
