Перевод: с русского на все языки

со всех языков на русский

ofte

  • 1 многократно

    Русско-норвежский словарь > многократно

  • 2 часто

    Русско-норвежский словарь > часто

  • 3 часто

    ofte
    hyppigt

    Русско-датский малый словарь > часто

  • 4 за-

    I
    verbalt præf
    1 betegner en handlings begyndelse (handligen vedvarer herefter en vis tid)
    заговорить begynde at tale, indlede en samtale
    зазвонить give sig til at ringe, sætte i med at kime
    заплакать begynde at græde, briste i gråd; præf. i denne betydn. danner ofte ingressiv aktionsart ingr s.d.
    2 - ell - + -ся: a) betegner at handlingen udføres med en særlig evt. usædvanlig intensitet, ofte også at den overdrives og fører til et negativt ell. uønsket resultat
    завраться egtl. lyve så meget at man ikke selv kan holde rede på sine løgne
    закормить proppe, stopfodre
    затаскать кого-н. по магазинам egtl. slæbe ngn rundt i forretninger, så vedkommende er halvdød af træthed
    захвалить rose for meget, (skam)rose, ødelægge med ros; ved bev.verb. o.l. fremkommer ofte betydn. "meget langt bort, langt pokker i vold derhen hvor man egentlig ikke skulle ell. ønskede sig"
    заехать не в ту сторону havne ell. køre langt pokker i vold i den forkerte retning
    заслать кого-н. далеко на север sende ngn langt op nordpå; b) kun - + -ся subj. er ell. bliver stærkt fordybet i, opslugt ell. optaget af handlingen og udfører denne med særlig intensitet og forglemmelse af af sig selv og omverdenen
    заболтаться være ell. blive helt optaget af at sludre (med hinanden)
    заработаться være ell. blive helt opslugt af sit arbejde; præf.i betydn. 2 a) og b) danner ofte intensiv aktionsart int s.d.
    3 perfektiverer visse grundverber
    зажарить stege, brase
    заржаветь ruste.
    II
    nominalt præf
    1 m
    subst
    Заволжье (af Волга) - landet hinsides (dvs. øst for) Volga
    2 m
    adj
    заатлантический transatlantisk; oversøisk
    закавказский trans-kaukasisk.

    Русско-датский словарь > за-

  • 5 часто

    adv. hyppigt, jævnligt, ofte, tit
    * * *
    adv
    ofte, hyppigt, tit; tit og ofte
    мы часто... det skete tit, at vi...

    Русско-датский словарь > часто

  • 6 из-

    verbalt præf
    1 betegner retningen, bevægelsens udgangspunkt; styrer ofte из
    1 s.d.
    изгнать из рая uddrive, udjage af paradis
    2 betegner at handlingen, som i regelen er meget intens, a) føres helt igennem, at resultatet er fuldstændigt, udtømmende
    исписать skrive helt op ell. ud
    исходить весь город trave hele byen igennem (gade op og gade ned); b) bevirker udmattelse hos den, som er genstand for den: избегаться blive ell. være totalt udmattet af at fare ell. løbe omkring; præfi bet 2a) og 2b) danner ofte total aktionsart tot s.d.
    3 danner kvalitativ aktionsart kval s.d.
    4 perfektiverer visse grundverber: израсходовать bruge, give ud
    искупаться bage, tage bad.

    Русско-датский словарь > из-

  • 7 изо-

    verbalt præf
    1 betegner retningen, bevægelsens udgangspunkt; styrer ofte из
    1 s.d.
    изгнать из рая uddrive, udjage af paradis
    2 betegner at handlingen, som i regelen er meget intens, a) føres helt igennem, at resultatet er fuldstændigt, udtømmende
    исписать skrive helt op ell. ud
    исходить весь город trave hele byen igennem (gade op og gade ned); b) bevirker udmattelse hos den, som er genstand for den: избегаться blive ell. være totalt udmattet af at fare ell. løbe omkring; præfi bet 2a) og 2b) danner ofte total aktionsart tot s.d.
    3 danner kvalitativ aktionsart kval s.d.
    4 perfektiverer visse grundverber: израсходовать bruge, give ud
    искупаться bage, tage bad.
    se из-

    Русско-датский словарь > изо-

  • 8 изъ-

    verbalt præf
    1 betegner retningen, bevægelsens udgangspunkt; styrer ofte из
    1 s.d.
    изгнать из рая uddrive, udjage af paradis
    2 betegner at handlingen, som i regelen er meget intens, a) føres helt igennem, at resultatet er fuldstændigt, udtømmende
    исписать skrive helt op ell. ud
    исходить весь город trave hele byen igennem (gade op og gade ned); b) bevirker udmattelse hos den, som er genstand for den: избегаться blive ell. være totalt udmattet af at fare ell. løbe omkring; præfi bet 2a) og 2b) danner ofte total aktionsart tot s.d.
    3 danner kvalitativ aktionsart kval s.d.
    4 perfektiverer visse grundverber: израсходовать bruge, give ud
    искупаться bage, tage bad.
    se из-

    Русско-датский словарь > изъ-

  • 9 ис-

    verbalt præf
    1 betegner retningen, bevægelsens udgangspunkt; styrer ofte из
    1 s.d.
    изгнать из рая uddrive, udjage af paradis
    2 betegner at handlingen, som i regelen er meget intens, a) føres helt igennem, at resultatet er fuldstændigt, udtømmende
    исписать skrive helt op ell. ud
    исходить весь город trave hele byen igennem (gade op og gade ned); b) bevirker udmattelse hos den, som er genstand for den: избегаться blive ell. være totalt udmattet af at fare ell. løbe omkring; præfi bet 2a) og 2b) danner ofte total aktionsart tot s.d.
    3 danner kvalitativ aktionsart kval s.d.
    4 perfektiverer visse grundverber: израсходовать bruge, give ud
    искупаться bage, tage bad.
    se из-

    Русско-датский словарь > ис-

  • 10 на-

    I
    nominalt præf, betegner, at ngt er beregnet til anbringelse (oven) på ngt andet, f eks
    наколенник knæbind, knæbeskytter
    настольный bord-.
    II
    verbalt præf
    1 angiver handlingens retning og styrer da ofte на 1
    2 ind- skrænker handlingens omfang ell. intensitet
    3 perfek- tiverer visse grundverber
    ipf писать - pf написать skrive
    ipf рисовать - pf нарисовать tegne
    4 tilfører grundverbet en kvan- titativ ell. partitiv betydn. og angiver da of- test en større mængde; disse verber styrer hyppigere gen
    end akk; forbindes ofte med mængdesadverbier o.l.
    нарвать цветов plukke (et vist, i regelen større antal) blomster
    5 danner kvantitativ aktionsart kvant s.d.
    6 danner - evt. sammen med -ся -saturativ aktionsart sat s.d.

    Русско-датский словарь > на-

  • 11 о-

    verbalt præf
    1 angiver at handlingen udspiller sig rundt langs ell. rundt på overfladen af ngt; ofte også at den udføres intenst
    огородить omgive med hegn, indhegne
    одарить bestorme, belæsse med gaver
    осыпать overstrø, overså
    обмыть skylle, vaske af ( f eks et æble)
    обглодать (af)gnave (et kødben); обдать omgive, overhælde
    обставить møblere (dvs. fordele møblerne rundt i stuen)
    2 perfektiverer visse grundverber
    (o)звереть blive dyrisk, bestialsk, rasende; (o)-каменёть forstene
    3 hvor det ikke medfører betydningsændring (som f eks
    обставить -møblere оставить - forlade) bruges i daglig tale ofte 06- ist.f. o-, hvilket bør erindres ved opslag;
    4 se об- 3;

    Русско-датский словарь > о-

  • 12 об-

    verbalt præf
    1 angiver at handlingen udspiller sig rundt langs ell. rundt på overfladen af ngt; ofte også at den udføres intenst
    огородить omgive med hegn, indhegne
    одарить bestorme, belæsse med gaver
    осыпать overstrø, overså
    обмыть skylle, vaske af ( f eks et æble)
    обглодать (af)gnave (et kødben); обдать omgive, overhælde
    обставить møblere (dvs. fordele møblerne rundt i stuen)
    2 perfektiverer visse grundverber
    (o)звереть blive dyrisk, bestialsk, rasende; (o)-каменёть forstene
    3 hvor det ikke medfører betydningsændring (som f eks
    обставить -møblere оставить - forlade) bruges i daglig tale ofte 06- ist.f. o-, hvilket bør erindres ved opslag;
    4 se об- 3;
    5 se også об- 2
    verbalt præf
    1 se о-
    2 angiver at handlingen, oftest en bevægelse, forløber uden om ngt eller (og da hyppigst med вокруг + gen) rundt omkring ngt
    объехать озера køre, passere uden om søen; (jvf объезд - omkørsel)
    3 angiver alene ell. sammen med -ся at der begås fejl ved handlingens udførelse, således at subjektet med vilje ell. af vanvare snyder, forbigår etc. objektet: обвесить когд-н. veje for lidt af til, snyde ngn
    обделить когд-н. forfordele ngn
    обознаться tage fejl ( f eks af forbipasserende)
    обсчитаться regne, tælle forkert, snyde sig selv

    Русско-датский словарь > об-

  • 13 а

    konj. men, og
    * * *
    konj
    1 men; og
    дело к весне, а мороз всё жёстче - det går mod forår, men frosten bliver stadig stærkere
    он поехал, а я остался дома - han tog af sted, men/og jeg blev hjemme
    пиши пером, а не карандашом - skriv med pen og ikke med blyant
    2 og
    на горе дом, а под горой ручей - på bakken ligger der et hus, og neden for bakken løber der en bæk
    3 men; så
    рассказывайте, что хотите, о юге, а я останусь здесь - De kan fortælle, hvad De vil om Syden, men jeg bliver her
    хотя у меня нет никакого желания, а ехать надо - selvom jeg ikke har den mindste lyst, (så) er jeg nødt til at rejse; (a udelades ofte ved overs.) а вдруг (men) sæt nu; det kunne jo være
    а где же он? hvor kan han dog være? а если - hvad så hvis
    а именно - nemlig; (lige) netop
    а как ты? hvordan har du det selv? а теперь - до свидания! men nu må du have farvel!
    а что если (men/og) hvad nu hvis, (men/og) sæt nu at.

    Русско-датский словарь > а

  • 14 аукнуть(ся)

    vi (vr) pf.t.
    sem (ofte også pf) til аукать(ся)
    как аукнется, так и откликнется som man råber i skoven, får man svar.

    Русско-датский словарь > аукнуть(ся)

  • 15 ахнуть

    vi
    pf.t. sem (ofte også pf) til ахать.

    Русско-датский словарь > ахнуть

  • 16 бывало

    adv
    det hændte ell. skete ofte, det kunne ske (se også бывать).

    Русско-датский словарь > бывало

  • 17 в-

    verbalt præf
    1 betegner retningen "ind i det indre af ngt"; efterfølges ofte af в
    войти в дом gå ind (i huset); heraf be-tydn. "ned"
    2 betegner sammen med -ся en intens indadrettet handling
    вслушаться в разговор lytte sig ind i en samtale (dvs. med spændt ell. stigende opmærksomhed)
    3 betegner i enkelte tilfælde retningen "op i, op på ngt"
    влезть на дерево klatre op i et træ.

    Русско-датский словарь > в-

  • 18 во-

    verbalt præf
    1 betegner retningen "ind i det indre af ngt"; efterfølges ofte af в
    войти в дом gå ind (i huset); heraf be-tydn. "ned"
    2 betegner sammen med -ся en intens indadrettet handling
    вслушаться в разговор lytte sig ind i en samtale (dvs. med spændt ell. stigende opmærksomhed)
    3 betegner i enkelte tilfælde retningen "op i, op på ngt"
    влезть на дерево klatre op i et træ.

    Русско-датский словарь > во-

  • 19 въ-

    verbalt præf
    1 betegner retningen "ind i det indre af ngt"; efterfølges ofte af в
    1 вбить гвоздь в стену slå et søm i væggen
    войти в дом gå ind (i huset); heraf be-tydn. "ned"
    2 betegner sammen med -ся en intens indadrettet handling
    вслушаться в разговор lytte sig ind i en samtale (dvs. med spændt ell. stigende opmærksomhed)
    3 betegner i enkelte tilfælde retningen "op i, op på ngt"
    влезть на дерево klatre op i et træ.
    se в-

    Русско-датский словарь > въ-

  • 20 версия

    sb f
    version, udgave (ofte med betydn. "forvrænget fremstilling").

    Русско-датский словарь > версия

Страницы

См. также в других словарях:

  • þofte — f ( an/ an) bench for rowers …   Old to modern English dictionary

  • ofte — of|te adv.; som oftest …   Dansk ordbog

  • Clairette — Ofte et fællesnavn for mange grønne sydfranske druer. Ægte Clariette Blanc er stadig ingrediens i mange sydfranske appellationer ex. Rhône, Languedoc og Provence …   Danske encyklopædi

  • Jan Frans Cammaert — Joannes Franciscus Cammaert, amant du Parnasse Activités Rhétoricien – Dramaturge Naissance 1699 …   Wikipédia en Français

  • Jan Huygen van Linschoten — Para la ciudad neerlandesa, véase Linschoten. Jan Huyghen van Linschoten Retrato de Jan Huygen van Linschoten (de la edición princeps de su Itinerario) …   Wikipedia Español

  • Willem Verhoeven — Willem Frans Gommar Verhoeven Portrait de Willem Verhoeven Autres noms Willem Verhoeven Activités Rhétori …   Wikipédia en Français

  • Impasse de la Poupée — 50° 50′ 45″ N 4° 21′ 08″ E / 50.845839, 4.352303 L Impasse du Dragon …   Wikipédia en Français

  • Joannes Laurentius Krafft — (1694 1768) Nom de naissance Joannes Laurentius Krafft …   Wikipédia en Français

  • Rue du Marché aux Fromages — La rue du Marché aux Fromages, dessin par Léon van Dievoet. La rue du Marché aux Fromages, jadis Smaelbeek, est une très ancienne rue bruxelloise. Après avoir été renommée par les édiles communaux, rue du Cercueil, elle a heureusement retrouvé… …   Wikipédia en Français

  • I — 1. 9. bogstav i det danske og latinske alfabet. Af det latinske I er Runen | opstået, hvilken i den ældre runerække er det 11., i den yngre det 9. tegn. I de fleste nyeuropæiske sprog bruges i normalt som tegn for lyden i, kun i nyislandsk har i… …   Danske encyklopædi

  • § 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma …   Dansk ordbog

Поделиться ссылкой на выделенное

Прямая ссылка:
… Нажмите правой клавишей мыши и выберите «Копировать ссылку»