meningsløs
1meningslös — • fåfäng, lönlös, gagnlös, förfelad, meningslös, onyttig, förgäves, bedräglig • omotiverad, oberättigad, ogrundad, grundlös, meningslös, godtycklig • intetsägande, utryckslös, meningslös, menlös …
2meningsløs — me|nings|løs adj., t, e …
3meningslös — adj ( t, a) …
4§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma …
5Absurd — Urimelig, fornuftstridig, meningsløs, ulogisk …
6Crazy — Tosset, meningsløs …
7vissevasse — el. visvas udråbsord udtryk for at noget er meningsløs snak; = vrøvl, vås …
8bedräglig — • lögnaktig, osann, osannfärdig, opålitlig, bedräglig, falsk, förljugen • förrädisk, falsk, lömsk, bedräglig, vilseledande, svekfull, opålitlig • ohederlig, oärlig, orättrådig, opålitlig, lögnaktig, svekfull, bedräglig • fåfäng, lönlös, gagnlös,… …
9fåfäng — • överflödig, onödig, obehövlig, obefogad, fåfäng, oumbärlig • fåfäng, kokett, egenkär, flärdfull, ytlig • egenkär, självbelåten, självupptagen, självklok, egocentrisk, fåfäng, egenrättfärdig, självisk, egoistisk • fåfäng, lönlös, gagnlös,… …
10förfelad — • fåfäng, lönlös, gagnlös, förfelad, meningslös, onyttig, förgäves, bedräglig …
