i sammenhæng
1sammenhæng — sam|men|hæng sb., en el. et, e el. sammenhæng, ene, i sms. sammenhængs , fx sammenhængsskabende …
2sammenhængskraft — sam|men|hængs|kraft sb., en; samfundets sammenhængskraft …
3sammenhængende — sam|men|hæn|gen|de ubøj. adj …
4Konsistens — Sammenhæng, tilstand, tæthed …
5Kontekst — Sammenhæng i hvilken ord og udtryk forekommer. Ex: skride: jeg skrider nu (går) bilen skrider ud (glider) …
6Kontinuerlig — Sammenhængende, uafbrudt, vedvarende …
7Luftmasse — Sammenhængende område i atmosfæren med relativt ensartede meteorologiske egenskaber. Dannes, når luften forbliver over et geografisk stort ensartet område i længere tid, som det fx er tilfældet med de store stationære højtryksområder …
8Syneki — Sammenhæng …
9Synekisk — Sammenhængende …
10Geografi — er studiet af overfladen af jorden. Ordet stammer fra de græske ord hê gê ( jorden ) og graphein ( at skrive ). Geografi er meget mere end kartografi, studiet af landkort. Ikke alene undersøger man hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor det …
