henfalde

  • 1henfalde — hen|fal|de vb., r, henfaldt, henfaldet (foran fælleskønsord henfalden el. henfaldet), henfaldne (jf. §31 34); en henfalden el. henfaldet celle; et henfaldet menneske; henfaldne celler; henfalde i tanker; henfalde til druk …

    Dansk ordbog