-
1 возбудитель
sb mfremkalder, vækker. -
2 проявитель
См. также в других словарях:
fremkalder — frem|kal|der sb., en, e, ne … Dansk ordbog
hallucinogen — I hal|lu|ci|no|gen 1. hal|lu|ci|no|gen sb., et, er, erne (stof som fremkalder hallucinationer) II hal|lu|ci|no|gen 2. hal|lu|ci|no|gen adj., t, e (som fremkalder hallucinationer) … Dansk ordbog
Association — Samvirken, forbindelse, forening, forbund, tankeforbindelse mellem to forestillinger, hvor den ene fremkalder den anden … Danske encyklopædi
Børnejod — er en opløsning af merkurokrom i vand, ikke i spiritus, og dette er grunden til at den ikke fremkalder svie. At jodspiritus svier når den påføres en hudskramme, skyldes spiritussen. Præparatet kaldes børnejod , ikke fordi det indeholder jod, men… … Danske encyklopædi
Deflationistisk — Som fremkalder deflation … Danske encyklopædi
Nargileh — (persisk), den kendte orientalske vandpibe (af araberne kaldet argileh eller shishe). Røgen ledes gennem en vandbeholder (af kokosnøddeskal eller nu normalt af glas), før at den suges ind. Til nargileh anvendes en særlig slags persisk tobak… … Danske encyklopædi
Reagens — Stof, der undergår eller fremkalder forandring i forbindelse med andre stoffer … Danske encyklopædi
Rektion — Styring af et led. Betegner det forhold, at et ord auto matisk fremkalder et fleksiv i et andet ord, som er syntaktisk afhængigt heraf. Ex: hun bor hos mig jeg hjalp ham. Divergens er en speciel form for rektion, dvs. et ord kan udelukke samme… … Danske encyklopædi
Suggestiv — Som fremkalder suggestion … Danske encyklopædi
Østrogen — Hormon der fremkalder brunst (kønsdrift). Østrogen dannes i æggestokken … Danske encyklopædi
afførende — af|fø|ren|de ubøj. adj. (som fremkalder afføring) … Dansk ordbog