forf
1forfængelig — for|fæn|ge|lig adj., t, e; en forfængelig person; et forfængeligt håb …
2forfægte — for|fæg|te vb., r, de, t (forsvare); forfægte et standpunkt …
3forfærde — for|fær|de vb., r, de, t; blive forfærdet over noget …
4forfærdelig — for|fær|de|lig adj., t, e, som adv. også uden t, fx det gør forfærdelig(t) ondt (jf. § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig) …
5forf — «ex, ic (L). Scissors …
6forfæger — adj very fair …
7Forfærdige — Lave, tilvirke …
8forfægtelse — for|fæg|tel|se sb., n …
9forfærdelse — for|fær|del|se sb., n …
10forfærdige — for|fær|di|ge vb., r, de, t (ÆLDRE fremstille) …