endelse
11Bøjningsformer — Ordformer bestående af 1. stamme + bøjningsendelser 2. nul endelse eller vokalskifte Ex. på forskellige former bestemthed, pluralis og tempus …
12Maccaronisme — Sammensætning af et hjemligt ord med en fremmed endelse …
13Subjektsforløb — En sætning hvor subjektet er slettet eller udeladt, da verbets endelse angiver subjektet og personen. Ex: spansk: habla español (han taler spansk) …
14Termination — 1. Afslutning. 2. Grammatisk endelse …
15Terminus — 1. Grænse, endelse. 2. Endestation. 3. Ord, udtryk …
16Ør — Fransk endelse eur, af latin ator. Betegner den, der udfører et arbejde. For eksempel gravør, den der graverer …
17diminutiv — I di|mi|nu|tiv 1. di|mi|nu|tiv sb., et, er, erne (ord med endelse der giver det betydningen ‘lille’ el. ‘kær’), i sms. diminutiv , fx diminutivendelse II di|mi|nu|tiv 2. di|mi|nu|tiv adj., t, e (meget lille) …
18perfektum — per|fek|tum sb., men el. met, mer el. perfekter, merne el. perfekterne (førnutid), i sms. perfektum el. perfektums , fx perfektum(s)endelse; perfektum participium …
19præteritum — præ|te|ri|tum sb., men el. met, mer, merne (datid), i sms. præteritum el. præteritums , fx præteritum(s)endelse; præteritum participium …
20§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer — (1) RENE ADVERBIER Rene adverbier er ord der kun kan bruges som adverbier, fx aldeles, aldrig, endnu, gerne, navnlig, naturligvis, nemlig, ofte, sandelig, sandsynligvis, sædvanligvis, temmelig, vistnok. Næsten alle rene adverbier er uden t: Det… …
