blæseinstrument
1blæseinstrument — blæ|se|in|stru|ment sb., et, er, erne …
2Zink — (italiensk Cornetto, fransk Cornet a Bouquin, latin lituus), et forældet blæseinstrument, der i 16. 17. århundrede indtog den melodiførende stemme i instrumentalmusikken og, efter på dette område at være fortrængt af violinen, holdt sig i brug… …
3embouchure — em|bou|chu|re sb., n, r, rne (mundstykke på blæseinstrument; læbe og mundstilling ved spil på et blæseinstrument) …
4Fagot — Træblæseinstrument …
5Naturtone — Naturtoner kaldes samtlige de toner, som man kan frembringe på et blæseinstrument uden anvendelse af mekaniske hjælpemidler, ventiler, bøjler og så videre, med andre ord, instrumentets grundtone, og dennes overtoner …
6Obo — En obo er et træblæseinstrument udviklet siden middelalderen af skalmejefamilien. Navnet kommer fra fransk hautbois (højt træ) …
7Oboist — En oboist er en person som blæer på en obo (træblæseinstrument) …
8basun — ba|sun sb., en, er, erne (et blæseinstrument) …
9blæser — blæ|ser sb., en, e, ne (et blæseinstrument; person der spiller på en blæser; apparat der blæser luft; beruselse) …
10fagot — fa|got sb., ten, ter, terne (et blæseinstrument) …
- 1
- 2
