ærlig
1ærlig — ær|lig adj., t, e, som adv. også uden t, fx ærlig(t) talt (jf. § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig) …
2ubærlig — u|bær|lig adj., t, e, som adv. også uden t, fx en ubærlig(t) trist historie (jf. § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig); en ubærlig sorg …
3sandhedskærlig — sand|heds|kær|lig adj., t, e (ærlig og oprigtig) …
4særlig — sær|lig adj., t, e, som adv. også uden t, fx det gjorde ikke særlig(t) ondt (jf. § 38. Adverbialer dannet af adjektiver på ig eller lig); særlige omstændigheder …
5begærlig — be|gær|lig adj., t, e (grådig) …
6besværlig — be|svær|lig adj., t, e …
7egenkærlig — e|gen|kær|lig adj., t, e (selvisk) …
8kærlig — kær|lig adj., t, e …
9magtbegærlig — magt|be|gær|lig adj., t, e …
10næstekærlig — næs|te|kær|lig adj., t, e (som udviser næstekærlighed) …