(automobil)
1automobil — AUTOMOBÍL, Ă, automobili, e, s.n., adj. 1. s.n. Vehicul cu patru (rar, trei, şase) roţi pneumatice, mişcat de un motor cu explozie internă, cu aburi, cu electricitate sau aer comprimat; auto2. 2. adj. (Despre vehicule) care se mişcă cu ajutorul… …
2Automobil — Automobīl (grch. lat.), Motorwagen, Kraftwagen, Selbstfahrer, ein durch mechan. Kraft bewegtes Straßenfahrzeug. Der erste Versuch eines A. war Cugnots Dampfwagen von 1769; 1831 werden regelmäßige Dampfomnibusverbindungen zwischen Cheltenham und… …
3Automobil — er en selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af den 19. århundrede. Automobil betyder slet og ret selvbevægende altså kan bevæge sig af sig selv, men blev på dansk erstattet af det mere mundrette ord bil efter en afstemning i… …
4Automobīl — (griech. lat., »selbstbeweglich«), soviel wie Motorwagen (s. d.) …
5Automobil [1] — Automobil, s. Motorwagen …
6Automobil [2] — Automobil, s. Motorwagen …
7automòbīl — m 〈G automobíla〉 term. motorno vozilo na dvije osovine i četiri kotača raznih tipova i oblika, namijenjeno prijevozu putnika i (rjeđe) robe [povesti ∼om]; auto ✧ {{001f}}fr. ← lat …
8Automobil — Automobil,das:⇨Auto(1) …
9Automobil — Sn erw. obs. (19. Jh.) Neoklassische Bildung. Entlehnt (ungefähr 1885) aus frz. automobile, einer neoklassischen Zusammensetzung aus gr. autós selbst (auto ) und l. mōbilis beweglich (also eine Hybridbildung, wohl in Analogie zu dem früheren frz …
10automobil — automòbīl m <G automobíla> DEFINICIJA term. motorno vozilo na dvije osovine i četiri kotača raznih tipova i oblika, namijenjeno prijevozu putnika i (rjeđe) robe [povesti automobilom]; auto, samovoz ETIMOLOGIJA fr. automobile ≃ auto 1 + lat …