strangulere
1Strangulere — Kvæle med en snor, kværke …
2strangulere — stran|gu|le|re vb., r, de, t (kvæle) …
3strangulieren — Vsw erdrosseln, erhängen erw. obs. (16. Jh.) mit Adaptionssuffix. Entlehnt aus l. strangulāre, dieses aus gr. strangaloũn, zu gr. straggálē Strang, Strick . Abstraktum: Strangulation. Ebenso nndl. stranguleren, ne. strangle, strangulate, nfrz …
4strangulation — stran|gu|la|tion sb., en, er, erne (det at strangulere) …
5strangulering — stran|gu|le|ring sb., en, er, erne (det at strangulere) …